onsdag den 30. december 2009

Berlin Alexanderplatz

Berlin Alexanderplatz i en produktion af Rainer Werner Fassbinder er noget af det sidste den tyske film- og teaterinstruktør lavede.
Sammen med Berlin Alexanderplatz blev det på 13 år til ikke mindre end 60 filminstruktioner og 30 teaterforestillinger.
Godt gået af en mand, som kun blev 37 år gammel.

Berlin Alexanderplatz skildrer ligesom hans øvrige værker det undertrykkende samfunds- og familienormer.

Fassbinder er opvokset i en storfamilie med mange flygtninge i hjemmet og var som barn af krigssammenbruddets Tyskland god til at disponere over eget liv.

I 13 afsnit beskriver han Weimar-republikkens sammenbrud og den begyndende nazisme.

Berlin Alexanderplatz kan i øjeblikket genses på TV DRK.

I Berlin Alexanderplatz,som bygger på Alfred Döblin's roman,fortolker Reiner Werner Fassbinder en eksfanges lange kamp for at komme på den rigtige side af loven og leve her som et ærligt menneske i datidens moralsk svækkede Berlin.

fredag den 18. december 2009

Cafe' Kranzler Berlin


Cafe' Kranzler i Berlin,grundlagt for omkring 175 år siden,har tidligere spillet en stor rolle i Berlins historie og var en stor turistattraktion for Berlin.

Som byen har forandret sig i de sidste snart nogen år,spiller Cafe' Kranzler ikke den samme hovedrolle mere.

Til gengæld er beliggenheden perfekt på den prestigefyldte shoppinggade Kurfürstendam og skulle der blive tid til et lille hvil imellem juleindkøbene er Cafe' Kranzler da ren kult.

Iøvrigt serveres de skønneste konditorkager til kaffen på cafe'en.

Cafe' Kranzler Berlin er et godt afbræk på en travl handel.

torsdag den 17. december 2009

Berlin Grunewald


Berlin Grunewald var oprindelig jagtområde for den kongelige familie og er Berlins næststørste skov, primært fyrreskov. I dag er Berlin Grunewald velhaverkvarter for de rigeste personer i byen.
Grunewald tilhører berliner bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf.
Et af Berlins absolut smukkeste hoteller er beliggende i dette smukke skovområde Berlin Grunewald, Alma Schlosshotel. Stedet rummer 53 værelser og er individult indrettet i gedigne materialer og tidløs skønhed, godt sat i veje af Karl Lagerfeld.

tirsdag den 15. december 2009

Julemarked Breitscheidplatz


Mange pladser og steder i Berlin forvandler sig til julemarkeder i november-december måned.
På Breitscheidplatz ved Gedächtniskirshe i Charlottenborg er de yndigste træhytter dukket op.Her forhandles forskellige former for kunsthåndværk.

Åbent torsdag-lørdag kl.11-22
søndag-onsdag kl.11-21
24.12 kl.11-14

mandag den 14. december 2009

Julemarkeder i Berlin


Julemarkeder i Berlin er der mange af og Det nostalgiske julemarked ved Obernpalais er åbent lige til jul.Det er som de fleste julemarkeder i Berlin lukket den 24.dec.,men åbent 1.og2.juledag

Glaskunst,keramik,kunsthåndværk og smykker er nogle af de ting,man kan glæde sig over på dette dejlige julemarked i Berlin.

Am Obernpalais
Unter den Linden
Berlin-Mitte

Lørdag-søndag kl.11-22

lørdag den 12. december 2009

Christo i Berlin


Kunstneren Christo er kendt for sine store udendørs installationer og som i alle Christo's værker spiller lyset en stor rolle.

I juni/jule 1995, arbejdede Christo og hans kone Jeanne-Claude på at pakke Rigsdagsbygningen i Berlin ind.
Denne fremstod da også som et stort, skinnende isbjerg eller hvad fantasien satte eens tanker igang med.
Jeg husker også at være en smule imponeret over værket, ihvertfald havde nogen da fået en ide.

Over 5 mio. mennesker nåede at se værket, incl. Forbundspræsident Roman Herzog, som kunne se det storslåede i det.
Forbundskansler Helmuth Kohl var derimod længe imod projektet.

fredag den 11. december 2009

Taskenspillertricks


Taskenspillertricks.Stedet var Østberlin, lige før murens fald.
På gaderne stod unge mennesker og tilbød at omveksle Østtyske Mark for D-Mark og se, om ikke taskenspillertricks var udbredt.

Da vi ville handle et par steder, henvendte vi os i vor naivitet til en ad disse ivrige unge.
Han var fiks på fingrene og kunne virkelig sine taskenspillertricks. Medens han forklarede hvor god en forretning, det var, at veksle hos ham, viste han os alle sedlerne, vi ville få ved omvekslingen og vi bed på.

Det var selvfølgelig snyd det hele, rene taskenspillertricks. Taskenspilleren snød os, hvilket vi først opdagede lidt senere. Da var han over alle bjerge.

Iøvrigt var det både 1. og sidste gang, vi gjore bankforretninger på åben gade.